Monday, June 14, 2010

Det hele starter et sted

Mit udvekslings år er også startet et sted, det startede som en drøm i mit hoved.
Der er mange der har spurgt mig hvordan jeg kom på den idé at jeg ville afsted.
& jeg har altid svaret, at det vidste jeg faktisk ikke,
det var bare noget jeg pludselig kom på i femte klasse...
Men jeg har tænkt lidt over det. og jeg tror faktisk at jeg fandt ud af man kunne komme på udveksling, da min mor kom hjem en dag og fortalte hun havde mødt min dagplejesmors datter, og efter sommerferien skulle hun et år til USA... og det har nok været omkring femte klasse.
Det har altid været en drøm i mit hoved og at det faktisk aldrig nogensinde skulle ske.
Men jo nu skal det ske og det hele er virkelighed..

I august tog jeg til et møde med YFU ( det er dem jeg rejser med) for at finde ud af om det var dem jeg havde lyst til at rejse med. For der er så mange forskellige organisationer man kan rejse med. Men jeg var sikker fra start, at YFU var det rigtige .. & det er jeg stadig sikker på.

Jeg gik hjem udfyldt nogle spørgsmål og skulle fortælle om mig selv, det blev så sendt til YFU..
og to dage efter modtog jeg et brev at de havde fået min ansøgning og jeg nu skulle til et interview og ha en engelsk prøve. Jeg vil tro der gik omkring 3 uger og jeg mødte op på en skole, gik ind og tog en skriftlig engelsk prøve, hvis jeg husker rigtigt varede den omkring en halvanden time. og efter et interview med to piger der spurgte mig ufatteligt mange spørgsmål...
En uge efter lå der endnu et brev til mig, ja jeg var blevet godkendt :-)...

Jeg var på kultur weekend i slutningen af november, mødte en masse søde mennesker jeg stadig har kontakt med, har været med til regions arrangementer - bowling, fun golf & en tur i dyrehaven..

Jeg bliver tit spurgt om hvor jeg skal hen. & jeg ved det desværre ikke endnu, jeg er blevet inddelt i et distrikt, North East. Det er staterne : Maine, New Hampshire, Vermont, Massachusetts, Rhode Island, Connecticut , New Jersey, New York, Ohio, West Virginia and Pennsylvania..
Ja jeg mener det var dem alle sammen..
Jeg går og venter på brevet hver evig eneste dag, hvor der står at jeg har fået en værtsfamilie og det er den sidste brik jeg mangler at få sat på plads. så er det hele næsten virkelighed.
Selvom det nok først er det når jeg står henne på den anden side af jorden foran mit værtsfamilie for første gang.


Jeg tror snart mine veninder er træt af at høre på alt mit USA og mit YFU halløj,
så er allerede ved at lære hvornår de ikke gider høre på mig mere..
Ja bare vent til jeg kommer hjem der er jeg endnu værre. HÆHÆ!! :-)