Turen hjem.

hvis i læser indlægget før skrev jeg kun til at jeg fik sagt farvel til Steve…

Lige efter jeg havde sagt farvel til ham kom Carla hen og sagde farvel. Det var bare ikke som om jeg sagde farvel til hende for så langt væk bor hun ikke fra mig jeg kan lige tage flyvern ned så hende håber jeg da jeg snart kommer til at se. men det var stadig et farvel vi begge ved at vi nu har sluttet et kapitel i vores liv og det bliver ikke det samme for os begge når vi er sammen tilbage i USA i Connecticut i Rocky Hill.. 

Så var det tid til at køre til lufthavnen det var bare mig og min værtsmor nancy. Og ja det var underligt.. jeg sad bare og kiggede ud på motorvejen og havde ikke så meget at sige andet end at tage det sidste amerikanske oplevelse med. det var noget så underligt… 

jeg ankom til lufthavnen med min store orange kuffert og en kæmpe duffelbag fyldt med sko og tøj. mødtes med min arearep også checkede jeg ind. og min kuffert var lige 2 pounds for tungt. så måtte tage mine convers og en sweatshirt ud… udover mine 2 kufferter jeg checkede ind havde jeg en stor håndtaske plus en lille kuffert. ja jeg havde simpelthen så meget med… jeg var i godt tid så stod bare ude foran security med min area rep som synes jeg ihvertfald skulle stå der til sidste minut sammen med min værtsmor.. det synes hverken jeg eller min værtsmor var en god ide.. så jeg fik et brev af min area rep. også gav jeg hende et kram.. også sagde jeg farvel til min værtsmor.. det var virkelig som om jeg bare ikke forstod at nu skulle jeg altså hjem.. det var farvel til mit udvekslingsår det år jeg altid har drømt om i så mange år. gik igennem security kiggede bare rundt. og vinkede det sidste farvel til min værtsmor.. kiggede rundt og her så jeg hvor jeg kom d. 26 august 2011 starten på mit udvkekslingår en meget forvirret 15 årige pige der var klar på en stor oplevelse… og vidste ikke helt hvad der ventede hende. trapperne ned til hvor jeg så min første værtsfamilie og tankerne der bare fløj rundt i hovedet på mig. og her d. 28 juni 2011 står en 16 årige meget mere moden pige og står med så mange oplevelser oppe i sit lille hoved og siger farvel til alting det var underligt. jeg forstod simpelthen ikke rigtigt hvad der skete. inden det hele begyndte at blive for underligt for mig skyndte jeg mig hen til gaten hvor jeg vidste Jette sad og vi skulle flyve sammen til Washington. også kan man så spørge mig - snakkede i så dansk sammen nu når i er  2 danskere sammen. ej det var simpelthen for underligt at begynde at snakke dansk. så vi fortsatte på engelsk. satte os ind i flyveren med alt vores baggage hahahahh ok det var faktisk hysterisk morsomt synes vi selv. farvel farvel Connecticut og her fløj vi væk. fra alt alt vi har oplevet de sidste 10 måneder. men jeg kunne ikke føle det. det gik bare ikke op for mig at nu var det slut. 

Vi ankom til Washington DC lufthavn og havde helt glemt at YFU havde folk ude i lufthavnen til at hjælpe os. her ventede vi på andre danskere som kom med deres fly.. folk som jeg godt kendte fra hawaii turen yfu arrangementer hjemme i danmark og niagara falls turen. med tog og en irriterende kuffert der sagde klikklikkliklklik kom vi hen til vores gate. nu havde vi 4 elskede timer inden vi skulle ind i flyet igen. gik hen og fik mig noget sushi med Anja og Therese. og efter tullede vi bare rundt. og pludselig havde vi dræbt 4 timer. folk begyndte lige så stille at snakke dansk. men jeg synes nu bare det var underligt og det kom bare ikke ud af min mund naturligt. så en blanding af dansk og engelsk snakkede jeg. ja underligt. sendte mine sidste smser fra min amerikanske telefon og et sidste opkald til steve. også var jeg klar til de næste 8  en halv time i en flyver.  vi var vidst omkring 25 der fløj fra washington da de andre der fløj d. 28 fløj fra Chicago. lidt ærgeligt synes jeg. da det ikke var det samme som turen på vej hen. men sådan var det. så jeg sad alene i flyveren på vej hjem. fly mad. fly tæpper. fly sædder som man bare sover fantastisk i ikke nok ben plads… men det hele gik nu ok. fik dræbt tiden med at læse breve fra mine venner set glee set filmen its complicated som jeg meget gerne ville se men aldrig kom i biograffen for at se den. og set lidt glee hørt musik og sovet. og damdam nu var jeg i europa igen.. jeg var landet i frankfurt og klokken var 11 om aftenen connecticut tid 5 om morgnen tysk tid. og jeg var træt…. nu kunne jeg næsten ikke vente med at komme hjem. og det kunne kun gå hurtigt de næste 2 timer i frankfurt lufthavn. ok det skal lige siges denne her lufthavn er stor!!!! så vi gik alle sammen hen til en gate og finder ud af det er den forkerte gate. ok næsten tilbage til hvor vi kom fra og hen til en anden gate og fandt så ud af at dette også var den forkerte gate. hele vejen tilbage og længere hen fandt vi langt om længe vores gate.. sad og spiste lidt morgenmad/ natmad. og pludselig var der en der sagde til mig at Emma fra finland var der. og der stod min veninde Emma jeg mødte på Niagara Falls turen som også var på Hawii og Carla og jeg mødtes med hende i New Haven. der stod hun løb hen og overfaldet hende. det er altså ikke tit man lige møder nogen man kender i frankfurt lufthavn det var helt vildt. så sad jeg og snakkede med hende indtil vi skulle ind i vores sidste flyver. sagde farvel en sidste gang. og trådte ind i flyveren der skulle bringe mig tilbage til Danmark. Landet hvor jeg kommer fra som jeg ikke har befundet mig i de sidste 10 måneder.. jeg satte mig ind og faldt straks i søvn og vågnede op imens vi fløj over grønne danske marker på møn .. og nu var det altså bare tæt på. næsten hjemme.. og jeg havde ikke en gang sommerfugle i maven. det hele var bare så underligt! det gik bare ikke op for mig. klokken 9 onsdag d. 29 juni landede jeg igen på dansk jord. alt var dansk. folk omkring mig snakkede dansk skilte var dansk. alting var så dansk… alting lignede sig selv inde i lufthavnen… 

ned mod vores baggage sad og ventede og ventede og langt om længe kom al min baggage. sagt farvel til YFU… and now the moment. tiden hvor jeg skulle se min familie igen der står på den anden side af de 2 slidedoors. følelsen kan nærmest ikke beskrives… også siger nogle af os piger. okay er i klar nu er det nu…. 

og de 2 skilledøre åbner og jeg kan skimte mine 3 bedste veninders ansigter. men jeg kunne ikke tro at jeg så dem. og dørene lukkede .. også åbnede de igen .. og så kom der bare en stor sort klap ned foran mig hvad der lige skete i nogle sekunder kan jeg ikke huske. men mine 3 bedsteveninder var mødt op som en overraskelse jeg kunne ikke rigtig se min familie. også brød jeg bare sammen og begyndte at græde og mine 3 veninder begyndte alle at græde på samme tid. det var bare underligt og min yngste lillebror på 4 sad oppe på rækværket nu når jeg ikke var noget meget længere end lige kommet ud af døren der sad han med et dansk og amerikansk flag i hånden og bare fløj ned i armene på mig og gav mig et kæmpe kram… også kom jeg hen på den anden side af rækværket og gav min mor og far et kram og min papfar min mormor og morfar og Lis og Henning min papfarmor og farfar også kunne jeg næsten ikke finde min ældste lillebror for han var ligesom mere end et hoved højere end mig. også fik han et kram .. jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige stod der med tåre i øjne og 12 mennesker stod og kiggede på mig. det var et underligt øjeblik. men alle lignede sig selv fuldstændigt undtagen mine brødre der var vokset. men ellers igen forandring. 

jeg kan ikke rigtig forklare den følelse jeg havde men det var bare underligt……. min mindste lillebror tog fandt i min hånd også forlod vi lufthavnen og jeg sagde farvel til 2 af mine veninder da de var kommet fra roskilde festivalen og var kommet for at overraske mig. og min anden veninde tog med hjem. og resten kom med hjem til brunch. 

Så det her var så min tur hjem… det var underligt men på samme tid kunne jeg ikke rigtig mærke at det var underligt. men nu når jeg sidder her 2 en halv uge efter og skriver om det og tænker tilbage var det hele bare så underligt og mixede følelser. ja underligt er det eneste ord jeg kan bruge til at beskrive det…

men det var fantastisk at se min familie igen !!!! og en dejlig overraskelse at mine 3 bedste veninder stod og ventede på mig…

Imens jeg har skrevet det her indlæg har jeg siddet og grædt. fordi det faktisk er hårdt for mig at kigge tilbage på. at sige farvel til mennesker der betyder noget for mig. men samtidigt at komme tilbage til folk som jeg elsker og se dem igen. er 2 vidt forskellige følelser… 

jeg skal nok lige lave et indlæg om hvordan det er at være hjemme osv. 

Normal skole dag på Rocky Hill High School

Jeg fik aldrig skrevet om hvordan en hel normal hverdag ville være for mig på Rocky Hill High School, synes jeg nu det er tid til..

Jeg ville stå op mellem klokken 6 og 6;30.
Det kom an på om jeg skulle tage skole bussen, eller om jeg ville blive hentet af enten Evelyn eller Steve.

Hvis jeg skulle tage bussen skulle jeg forlade mit hus klokken 6;39 også ville jeg være ved bus stoppe stedet 5 minutter efter, også et minut efter ville bussen komme, og det tog omkring 13 minutter at komme til skole. så jeg ville allerede være på skolen klokken 7. Hvilket var møg kedeligt. Carla var på min bus, så det var tit vi bare gik på biblioteket, eller hvis vi mødte nogle af vores venner ville vi bare gå rundt på gangene.
Hvis jeg blev hentet, hentede de mig lidt efter klokken 7 også ville jeg være på skolen ca. 3 minutter inden klokken ringede, så jeg lige havde tid til at gå til mit locker, og gå til min første time.
Klokken 7;15 ringede den første klokken, og det betød at om 5 minutter begynder den første time.
Klokken 7;20 ringede klokken også havde jeg US history.
Det var nok den hårdeste klasse jeg havde, da der var mange grundbegreber som jeg slet ikke kendte til, men man vænner sig hurtigt til det. For det meste bestod den klasse med en powerpoint, hvor min lærer Mrs. O stod og snakkede hele timen! og ja det var kedeligt og langt nogle gange. og ellers lavede vi gruppe arbejde.
Efter 43 minutter historie time, havde vi homeroom. mellem hver klasse har vi 4 minutter til at nå til hver klasse.
På min skole er homerooms 4 minutter hver dag og man er så delt ind efter sit efternavn. så vi var omkring 20 derinde også var man sammen med sin årgang. så man får forskellige beskeder hvad der foregår på skolen og siger the pledge of allegianc.
2 period: photography. Det er helt sikkert den fedeste klasse jeg havde! Det første semester tog vi billeder med film kamera, og developed dem i the dark room, og det andet semester lærte vi en masse med photoshop, så det var super fedt!! jeg lærte rigtig meget.
3. period: geometry. helt sikkert en af de væreste klasser jeg havde for at være ærlig. først og fremmest er jeg ikke den største fan af matematik, men det her var noget så kedeligt.... og jeg lærte ikke en skid fordi vores lære var så dårlig, fordi vi fik nu lærer i løbet af året.. så jeg brugte altid den time på at spise mad, og skrive noter fra en power point, og snakkede med min veninde Sushmita.
4 Period: Studyhall. Her har man tid til at lave lektier. det første semester var jeg nok i den sjoveste studyhall. og vi havde en fed lærer så vi kunne gå rundt på gangen osv. men 2. semester havde jeg fået studyhall nede i cafeteriet og der gad jeg ikke rigtigt at side. så Sushmita og jeg sad for det meste på biblioteket, eller i et andet klasseværelse og havde det utrolig morsomt! så det var federe end at sidde i caferetiet. og jeg fik skam også lavet lektier så det var godt.
5 period: Gym class.. Vi spillede bare forskellige boldt spil, og ja fjollede rundt hehe.. det var rigtig rart at jeg havde studyhall & gym lige efter hinanden fordi det var ligesom at havde et langt break midt på dagen.
6 period: Modern Fiction, det var en engelsk klasse, hvor vi læste bøger, snakkede om emnerne og svarede på spørgsmål, det var en rigtig fed klasse for vi havde en super fed lære. det var dog lidt hårdt for mig pga nogle af bøgerne var lidt sværer at læse, (synes dem fra min klasse også) så det gjorde det ikke meget lettere for mig. men man skal vel ha lidt udfordring her i livet :).
7 period: Biologi, okay klasse jeg har ihvertfald fået repeteret en masse som jeg lærte i folkeskolen og lært en masse nyt, så det var meget godt. selvom jeg nu hellere ville ha haft en anden slags science class, som man ikke kan få her i Danmark. men sådan er det.
Så havde jeg lunch i ca. 25 minutter hvis vejret var godt måtte seniors sidde udenfor, så det var super lækkert! min lunch var først klokken 1, så det var super sent. men jeg vænnet mig hurtigt til det. fordi alle på skolen kan ikke havde lunch på samme tid, pga skolens antal elever og hvor stort vores cafeteria er .. så vi havde 4 forskellige lunch.
maden var utrolig ulækker på min skole, heldigvis lavede min værtsmor altid madpakke til mig, så jeg behøvede ikke at nyde noget af den klamme mad.
8 period: fransk, det var noget meget godt, det var også hårdt for mig da jeg var kommet på et niveau der var lidt for godt til mig, men så fik jeg ihvertfald lært en masse inden jeg tager på gymnasiet. og her havde vi også en super godt lærer :)..
også klokken 2;10 ringede klokken og det var så min skole dag..

Hvis nogen har nogen spørgsmål om hvordan skolen er i USA osv, er i meget velkomne til at spørge. der findes ingen dumme spørgsmål :).

saying bye.... forever?? No way!

Søndag d. 26 juni var det tid til mit goodbye party.
Janina, Carla & jeg holdte det sammen, da vi har nogenlunde de samme venner. vi havde inviteret omkring 100 mennesker, og 70 mødte op så det var nu meget vellykket. vi holdte det hjemme hos mig. der var en masse mad, og folk hyggede, snakkede, spillede spil osv.
Inden folk kom var jeg nu rimlig cool og troede det hele nok skulle gå hen og blive okay. men 5 minutter inden folk kom, sad vi alle 3 og snakkede og vi sad alle med tårene i øjne... Da jeg indså at det her var sidste gang jeg nok kom til at se nogle af de her fantastiske mennesker som havde har været med til at gøre de sidste 10 måneder helt fantastiske.
Da vi sagde farvel til den første, som jeg næsten ikke kendte var jeg lige ved at græde. og siden da blev det bare slemt med nogle af dem som jeg sagde farvel til.
En af mine veninder som jeg altid har det sjovt med og er rigtig tæt på, men vi hænger næsten aldrig ud, brød fuldstændig sammen da vi sagde farvel også begyndte jeg bare at stor tude...
resten af aftenen var stadig sørgelig og det var bare yeah underligt.... de sidste tog hjem klokken halv 11 om aftnen... jeg havde det rigtig dårligt og min mave gjorde bare så ondt. det var en virkelig underlig føelses.. at vide at jeg har sagt farvel til nogle af mine vildt gode venner og jeg ved ikke hvornår jeg skal se dem igen, er en vildt underlig føelselse der bare ikke kan beskrives, men som gør så forfærdeligt ondt.

Mandag stop jeg op og pakkede..... og jeg har bare alt for mange ting jeg vil ha' med hjem... men min værtsmor hjalp mig.... og vi fik pakket....måtte desværre tage nogle ting ud, som ikke var helt så vigtige at få med hjem.
Jeg var sammen med Alex i 2 timers tid, vi var ude i den her random butik, og var ude at spise frozen youghurt, og chillede lidt rundt i Rocky Hill. også fik jeg sagt farvel til ham, heldigvis uden tårer, det var dog rigtig hårdt, da han er en af mine bedstevenner herhenne..også havde han købt toystory 3, som farvel gave til mig hehe.
Efter var jeg sammen md Steve i 2 timers tid, også fik jeg min farvel gave fra ham. ja det kan vel godt siges at vi endte op med at vi datede heheheh...
Efter tog jeg min værtsmor, værtsfar og værtssøster ud og spiste på joey garlics, lækkert sted! også skulle jeg sige farvel til min værtssøster Sarah, ret så sørgeligt. Efter tog jeg hjem til Steve for en sidste gang, og sagde farvel til hans familie osv....
også tog jeg op til Carla, hvor Sarah, Denise, Evelyn & Mary var.. vi chillede bare lidt. og lige pludselig begyndte Sarah bare at græde også begyndte jeg at græde... og ved en 12 tiden sagde vi farvel. og det var utrolig hårdt. Carla begyndte at græde også begyndte Sarah at græde igen også begyndte jeg at græde. og lige inden mary trådte ind i hendes bil gav jeg hende et sidste kram og gav hende en tale også begyndte hun at stor tude... også sagde jeg farvel til Denise en sidste gang inden hun gik ind i hendes bil, og yeah det var bare hårdt. Så kørte Sarah og jeg , Evelyn hjem også stod jeg bare udenfor hendes hus og krammede hende i flere minutter og begyndte at græde og sagde farvel....
så kørte Sarah mig hjem, og hun parkerede bilen og vi kunne ikke kigge på hinanden også sagde vi farvel også sagde hun ej jeg følger dig op til døren.. så sagde vi farvel og det var bare så så så svært at sige farvel til sin bedsteveninde ... også begyndte hun at gå tilbage til hendes bil , også sagde ik kig tilbage.. og jeg blev ved med at kigge tilbage heldigvis kiggede hun ikke, også løb jeg bare ind a garage døren og lukkede den, så jeg ikke ville løbe tilbage til hende....
så sad jeg bare oppe på mit værelse og læste de breve folk havde givet til mig, og pakkede min carry on, imens jeg stor tudet, og bare vidste at det var et farvel.. eller et nu mere. vi ses igen, men hvornår det ved vi ikke.... Simpelthen så hårdt. jeg kom først i seng ved en 2 tiden.
tirsdag morgen stod jeg op allerede klokken 6 fordi jeg kunne bare ikke sove.... jeg gjorde mig klar og pakkede de aller aller sidste ting ned. sagde farvel til min hostdad, ja det var sørgeligt. men det var som om jeg bare ikke kunne få ind i mit hoved at jeg altså skulle hjem.
Efter gik jeg en tur med Steve, også sagde jeg farvel til ham... og det var stadig ikke gået op for mig at jeg altså skulle hjem og ikke blive her... men det var stadig hårdt at sige farvel til ham.. dog ingen tårer ...

hvordan resten af dagen og turen hjem gik skal jeg nok skrive om i et andet indlæg, en kommende dag..

men det her var godt nok 3 hårde dage for mig!! søndag var den hårdeste... det har været noget af det hårdeste igennem hele mit udvekslingssår og jeg havde aldrig regnet med at det skulle være så svært at tage afsked. men det var simpelthen næsten forfærdeligt. jeg var helt rundt på gulvet, røde øjne, ondt i maven og det hele.. men jeg fik gjort det - og er klar på et nyt kapitel i mit liv. det her er ikke mit sidste blog indlæg :-).