Saturday, August 6, 2011

at være hjemme igen.

Nu har jeg været hjemme i en måned og 6 dage. og det hele har været lidt op og ned.. Lige da jeg kom hjem var jeg meget meget glad, og tænkte ikke helt så meget på alt det jeg lige havde forladt som har været mit liv de sidste 11 måneder. jeg var bare glad for at være hjemme. i mit eget hus. mit eget værelse. lækker dansk mad igen. danske veje. danske huse. danske biler. dansk mode. at tale dansk igen. at være dansk igen.. Jeg skulle virkelig vænne mig til at snakke dansk igen. Det var helt underligt. det føltes helt forkert. en af de første aftner sad jeg og så film med min mor, og kom helt ind i det engelske oppe i mit hoved, og tog mig selv i starte min sætning på engelsk.. og da jeg stod op om morgnen var min hjerne sat ind til engelsk, fordi jeg stadig drømte på engelsk. Det var noget så underligt. Flere ord har jeg ikke kunnet huske, eller en måde man siger til på. så det blev lavet om til engelsk..
men alt det med at være glad for at være hjemme var nu bare begyndt at blive noget så normalt igen. intet havde rigtig forandret sig derhjemme. alle vejene ligner hinanden. samme vejskilte. mit hus. et nyt skab i køkkenet og et nyt maleri i stuen? min far har flyttet og det har været den største forandring.
alt var jo bare det samme kedelige? tilbage til ikke at være enebarn mere og skulle skændes om pladsen i sofaen, og om fjernbetjeningen, hvem der skal tømme opvaskemaskinen.
alt var bare det hele samme som da jeg tog afsted for 11  måneder siden. Imens jeg var afsted og jeg snakkede med min mor sagde hun altid der intet nyt var sket. og det troede jeg altså ikke på... men næ Danmark, Hørsholm, min familie , mine venner. alt var bare det samme..
og det behøver ikke at blive set på en dårlig måde, det er rart at komme hjem til noget trygt og noget man kender, og at man ikke er ude over sin comfort zone..
Glæden ved at være hjemme var lidt forsvundet. ikke at jeg ikke var glad for at tilbringe tid med min familie, nu må i ikke forstå mig forkert. men der skete ikke noget nyt, som der næsten gjorde hele tiden i USA, nye oplevelser hele tiden..
Jeg savner Steve utrolig meget, og snakker stadig med ham. og sarah min bedsteveninde, snakker jeg også med. holder kontakt rimlig godt med alle mine fantastiske venner derover fra. men det er bare svært. svært på samme måde som det var at holde kontakt med alle her hjemme. og det må jeg bare vænne mig til. jeg kan kun være i et land af gangen. DESVÆRRE.
Jeg har mit amerikanske liv, amerikanske venner, amerikanske familie. også har jeg mit danske liv, mine danske venner, og min danske familie. intet er bedre end det andet. men jeg kan desværre ikke leve begge liv på samme tid.. det er lidt ligesom at have 2 liv..
Det har både været hårdt at komme hjem, men også helt vildt fantastisk.
Jeg savner helt sikkert USA utrolig meget, at det næsten er til at tude over... Jeg havde aldrig troet at det skulle være sådan en fantastisk tur jeg fik mig. og især ikke efter hvordan jeg havde det i starten derhenne... jeg troede jo at jeg kom hjem før tid og ikke kunne klare det. men jeg gjorde det :).

Jeg holdt sammenkomst for familie og tætteste venner 6 dage efter jeg var kommet hjem. det var så utrolig dejligt at se alle igen :). og folk var sig selv. og de fleste lignede sig selv. at se mine venner og giv dem et kæmpe kram efter ikke ha set dem i 10 måneder var også noget helt fantastisk.
9 dage efter jeg var kommet hjem, kommet mig over mit jetlag, en lille slags kultur chok og andre ting og sager, tog jeg til spanien, med min mor, 2 lillebrødre og min papfar. Hyggelig tur, dejligt at bruge noget tid med min familie igen :). Var hjemme i 2 dage og så lidt venner. også tog jeg til Sverige og Finland med min far og min lillebror. det var også en super hyggelig tur, og dejligt at være sammen med min farmand igen..og nu er jeg så tilbage igen.
Jeg fik ik set så mange af mine venner igen efter jeg kom hjem desværre. for de var alle på roskilde og før jeg fik set mig om var de alle på ferie igen eller jeg tog på ferie. så nu er det tid til at bruge de sidste 2 uger af min ferie på at se mine venner igen.
og jeg har ikke haft noget imod at jeg ikke fik set så mange i begyndelsen. Jeg skulle virkelig vænne mig til at være hjemme igen.. men at vide at mine venner stadig er sig selv, selvom de alle har startet ny skole og har fået nye venner - er de stadig sig selv, og alt var som da jeg tog afsted sidste August, det er jo helt fantastisk :).

Men ellers går alt ellers godt her for mit vedkommende :).

Tuesday, July 19, 2011

Turen hjem.

hvis i læser indlægget før skrev jeg kun til at jeg fik sagt farvel til Steve…
Lige efter jeg havde sagt farvel til ham kom Carla hen og sagde farvel. Det var bare ikke som om jeg sagde farvel til hende for så langt væk bor hun ikke fra mig jeg kan lige tage flyvern ned så hende håber jeg da jeg snart kommer til at se. men det var stadig et farvel vi begge ved at vi nu har sluttet et kapitel i vores liv og det bliver ikke det samme for os begge når vi er sammen tilbage i USA i Connecticut i Rocky Hill.. 
Så var det tid til at køre til lufthavnen det var bare mig og min værtsmor nancy. Og ja det var underligt.. jeg sad bare og kiggede ud på motorvejen og havde ikke så meget at sige andet end at tage det sidste amerikanske oplevelse med. det var noget så underligt… 
jeg ankom til lufthavnen med min store orange kuffert og en kæmpe duffelbag fyldt med sko og tøj. mødtes med min arearep også checkede jeg ind. og min kuffert var lige 2 pounds for tungt. så måtte tage mine convers og en sweatshirt ud… udover mine 2 kufferter jeg checkede ind havde jeg en stor håndtaske plus en lille kuffert. ja jeg havde simpelthen så meget med… jeg var i godt tid så stod bare ude foran security med min area rep som synes jeg ihvertfald skulle stå der til sidste minut sammen med min værtsmor.. det synes hverken jeg eller min værtsmor var en god ide.. så jeg fik et brev af min area rep. også gav jeg hende et kram.. også sagde jeg farvel til min værtsmor.. det var virkelig som om jeg bare ikke forstod at nu skulle jeg altså hjem.. det var farvel til mit udvekslingsår det år jeg altid har drømt om i så mange år. gik igennem security kiggede bare rundt. og vinkede det sidste farvel til min værtsmor.. kiggede rundt og her så jeg hvor jeg kom d. 26 august 2011 starten på mit udvkekslingår en meget forvirret 15 årige pige der var klar på en stor oplevelse… og vidste ikke helt hvad der ventede hende. trapperne ned til hvor jeg så min første værtsfamilie og tankerne der bare fløj rundt i hovedet på mig. og her d. 28 juni 2011 står en 16 årige meget mere moden pige og står med så mange oplevelser oppe i sit lille hoved og siger farvel til alting det var underligt. jeg forstod simpelthen ikke rigtigt hvad der skete. inden det hele begyndte at blive for underligt for mig skyndte jeg mig hen til gaten hvor jeg vidste Jette sad og vi skulle flyve sammen til Washington. også kan man så spørge mig - snakkede i så dansk sammen nu når i er  2 danskere sammen. ej det var simpelthen for underligt at begynde at snakke dansk. så vi fortsatte på engelsk. satte os ind i flyveren med alt vores baggage hahahahh ok det var faktisk hysterisk morsomt synes vi selv. farvel farvel Connecticut og her fløj vi væk. fra alt alt vi har oplevet de sidste 10 måneder. men jeg kunne ikke føle det. det gik bare ikke op for mig at nu var det slut. 
Vi ankom til Washington DC lufthavn og havde helt glemt at YFU havde folk ude i lufthavnen til at hjælpe os. her ventede vi på andre danskere som kom med deres fly.. folk som jeg godt kendte fra hawaii turen yfu arrangementer hjemme i danmark og niagara falls turen. med tog og en irriterende kuffert der sagde klikklikkliklklik kom vi hen til vores gate. nu havde vi 4 elskede timer inden vi skulle ind i flyet igen. gik hen og fik mig noget sushi med Anja og Therese. og efter tullede vi bare rundt. og pludselig havde vi dræbt 4 timer. folk begyndte lige så stille at snakke dansk. men jeg synes nu bare det var underligt og det kom bare ikke ud af min mund naturligt. så en blanding af dansk og engelsk snakkede jeg. ja underligt. sendte mine sidste smser fra min amerikanske telefon og et sidste opkald til steve. også var jeg klar til de næste 8  en halv time i en flyver.  vi var vidst omkring 25 der fløj fra washington da de andre der fløj d. 28 fløj fra Chicago. lidt ærgeligt synes jeg. da det ikke var det samme som turen på vej hen. men sådan var det. så jeg sad alene i flyveren på vej hjem. fly mad. fly tæpper. fly sædder som man bare sover fantastisk i ikke nok ben plads… men det hele gik nu ok. fik dræbt tiden med at læse breve fra mine venner set glee set filmen its complicated som jeg meget gerne ville se men aldrig kom i biograffen for at se den. og set lidt glee hørt musik og sovet. og damdam nu var jeg i europa igen.. jeg var landet i frankfurt og klokken var 11 om aftenen connecticut tid 5 om morgnen tysk tid. og jeg var træt…. nu kunne jeg næsten ikke vente med at komme hjem. og det kunne kun gå hurtigt de næste 2 timer i frankfurt lufthavn. ok det skal lige siges denne her lufthavn er stor!!!! så vi gik alle sammen hen til en gate og finder ud af det er den forkerte gate. ok næsten tilbage til hvor vi kom fra og hen til en anden gate og fandt så ud af at dette også var den forkerte gate. hele vejen tilbage og længere hen fandt vi langt om længe vores gate.. sad og spiste lidt morgenmad/ natmad. og pludselig var der en der sagde til mig at Emma fra finland var der. og der stod min veninde Emma jeg mødte på Niagara Falls turen som også var på Hawii og Carla og jeg mødtes med hende i New Haven. der stod hun løb hen og overfaldet hende. det er altså ikke tit man lige møder nogen man kender i frankfurt lufthavn det var helt vildt. så sad jeg og snakkede med hende indtil vi skulle ind i vores sidste flyver. sagde farvel en sidste gang. og trådte ind i flyveren der skulle bringe mig tilbage til Danmark. Landet hvor jeg kommer fra som jeg ikke har befundet mig i de sidste 10 måneder.. jeg satte mig ind og faldt straks i søvn og vågnede op imens vi fløj over grønne danske marker på møn .. og nu var det altså bare tæt på. næsten hjemme.. og jeg havde ikke en gang sommerfugle i maven. det hele var bare så underligt! det gik bare ikke op for mig. klokken 9 onsdag d. 29 juni landede jeg igen på dansk jord. alt var dansk. folk omkring mig snakkede dansk skilte var dansk. alting var så dansk… alting lignede sig selv inde i lufthavnen… 
ned mod vores baggage sad og ventede og ventede og langt om længe kom al min baggage. sagt farvel til YFU… and now the moment. tiden hvor jeg skulle se min familie igen der står på den anden side af de 2 slidedoors. følelsen kan nærmest ikke beskrives… også siger nogle af os piger. okay er i klar nu er det nu…. 
og de 2 skilledøre åbner og jeg kan skimte mine 3 bedste veninders ansigter. men jeg kunne ikke tro at jeg så dem. og dørene lukkede .. også åbnede de igen .. og så kom der bare en stor sort klap ned foran mig hvad der lige skete i nogle sekunder kan jeg ikke huske. men mine 3 bedsteveninder var mødt op som en overraskelse jeg kunne ikke rigtig se min familie. også brød jeg bare sammen og begyndte at græde og mine 3 veninder begyndte alle at græde på samme tid. det var bare underligt og min yngste lillebror på 4 sad oppe på rækværket nu når jeg ikke var noget meget længere end lige kommet ud af døren der sad han med et dansk og amerikansk flag i hånden og bare fløj ned i armene på mig og gav mig et kæmpe kram… også kom jeg hen på den anden side af rækværket og gav min mor og far et kram og min papfar min mormor og morfar og Lis og Henning min papfarmor og farfar også kunne jeg næsten ikke finde min ældste lillebror for han var ligesom mere end et hoved højere end mig. også fik han et kram .. jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige stod der med tåre i øjne og 12 mennesker stod og kiggede på mig. det var et underligt øjeblik. men alle lignede sig selv fuldstændigt undtagen mine brødre der var vokset. men ellers igen forandring. 
jeg kan ikke rigtig forklare den følelse jeg havde men det var bare underligt……. min mindste lillebror tog fandt i min hånd også forlod vi lufthavnen og jeg sagde farvel til 2 af mine veninder da de var kommet fra roskilde festivalen og var kommet for at overraske mig. og min anden veninde tog med hjem. og resten kom med hjem til brunch. 

Så det her var så min tur hjem… det var underligt men på samme tid kunne jeg ikke rigtig mærke at det var underligt. men nu når jeg sidder her 2 en halv uge efter og skriver om det og tænker tilbage var det hele bare så underligt og mixede følelser. ja underligt er det eneste ord jeg kan bruge til at beskrive det…
men det var fantastisk at se min familie igen !!!! og en dejlig overraskelse at mine 3 bedste veninder stod og ventede på mig…

Imens jeg har skrevet det her indlæg har jeg siddet og grædt. fordi det faktisk er hårdt for mig at kigge tilbage på. at sige farvel til mennesker der betyder noget for mig. men samtidigt at komme tilbage til folk som jeg elsker og se dem igen. er 2 vidt forskellige følelser… 
jeg skal nok lige lave et indlæg om hvordan det er at være hjemme osv. 

Monday, July 4, 2011

Normal skole dag på Rocky Hill High School

Jeg fik aldrig skrevet om hvordan en hel normal hverdag ville være for mig på Rocky Hill High School, synes jeg nu det er tid til..

Jeg ville stå op mellem klokken 6 og 6;30.
Det kom an på om jeg skulle tage skole bussen, eller om jeg ville blive hentet af enten Evelyn eller Steve.

Hvis jeg skulle tage bussen skulle jeg forlade mit hus klokken 6;39 også ville jeg være ved bus stoppe stedet 5 minutter efter, også et minut efter ville bussen komme, og det tog omkring 13 minutter at komme til skole. så jeg ville allerede være på skolen klokken 7. Hvilket var møg kedeligt. Carla var på min bus, så det var tit vi bare gik på biblioteket, eller hvis vi mødte nogle af vores venner ville vi bare gå rundt på gangene.
Hvis jeg blev hentet, hentede de mig lidt efter klokken 7 også ville jeg være på skolen ca. 3 minutter inden klokken ringede, så jeg lige havde tid til at gå til mit locker, og gå til min første time.
Klokken 7;15 ringede den første klokken, og det betød at om 5 minutter begynder den første time.
Klokken 7;20 ringede klokken også havde jeg US history.
Det var nok den hårdeste klasse jeg havde, da der var mange grundbegreber som jeg slet ikke kendte til, men man vænner sig hurtigt til det. For det meste bestod den klasse med en powerpoint, hvor min lærer Mrs. O stod og snakkede hele timen! og ja det var kedeligt og langt nogle gange. og ellers lavede vi gruppe arbejde.
Efter 43 minutter historie time, havde vi homeroom. mellem hver klasse har vi 4 minutter til at nå til hver klasse.
På min skole er homerooms 4 minutter hver dag og man er så delt ind efter sit efternavn. så vi var omkring 20 derinde også var man sammen med sin årgang. så man får forskellige beskeder hvad der foregår på skolen og siger the pledge of allegianc.
2 period: photography. Det er helt sikkert den fedeste klasse jeg havde! Det første semester tog vi billeder med film kamera, og developed dem i the dark room, og det andet semester lærte vi en masse med photoshop, så det var super fedt!! jeg lærte rigtig meget.
3. period: geometry. helt sikkert en af de væreste klasser jeg havde for at være ærlig. først og fremmest er jeg ikke den største fan af matematik, men det her var noget så kedeligt.... og jeg lærte ikke en skid fordi vores lære var så dårlig, fordi vi fik nu lærer i løbet af året.. så jeg brugte altid den time på at spise mad, og skrive noter fra en power point, og snakkede med min veninde Sushmita.
4 Period: Studyhall. Her har man tid til at lave lektier. det første semester var jeg nok i den sjoveste studyhall. og vi havde en fed lærer så vi kunne gå rundt på gangen osv. men 2. semester havde jeg fået studyhall nede i cafeteriet og der gad jeg ikke rigtigt at side. så Sushmita og jeg sad for det meste på biblioteket, eller i et andet klasseværelse og havde det utrolig morsomt! så det var federe end at sidde i caferetiet. og jeg fik skam også lavet lektier så det var godt.
5 period: Gym class.. Vi spillede bare forskellige boldt spil, og ja fjollede rundt hehe.. det var rigtig rart at jeg havde studyhall & gym lige efter hinanden fordi det var ligesom at havde et langt break midt på dagen.
6 period: Modern Fiction, det var en engelsk klasse, hvor vi læste bøger, snakkede om emnerne og svarede på spørgsmål, det var en rigtig fed klasse for vi havde en super fed lære. det var dog lidt hårdt for mig pga nogle af bøgerne var lidt sværer at læse, (synes dem fra min klasse også) så det gjorde det ikke meget lettere for mig. men man skal vel ha lidt udfordring her i livet :).
7 period: Biologi, okay klasse jeg har ihvertfald fået repeteret en masse som jeg lærte i folkeskolen og lært en masse nyt, så det var meget godt. selvom jeg nu hellere ville ha haft en anden slags science class, som man ikke kan få her i Danmark. men sådan er det.
Så havde jeg lunch i ca. 25 minutter hvis vejret var godt måtte seniors sidde udenfor, så det var super lækkert! min lunch var først klokken 1, så det var super sent. men jeg vænnet mig hurtigt til det. fordi alle på skolen kan ikke havde lunch på samme tid, pga skolens antal elever og hvor stort vores cafeteria er .. så vi havde 4 forskellige lunch.
maden var utrolig ulækker på min skole, heldigvis lavede min værtsmor altid madpakke til mig, så jeg behøvede ikke at nyde noget af den klamme mad.
8 period: fransk, det var noget meget godt, det var også hårdt for mig da jeg var kommet på et niveau der var lidt for godt til mig, men så fik jeg ihvertfald lært en masse inden jeg tager på gymnasiet. og her havde vi også en super godt lærer :)..
også klokken 2;10 ringede klokken og det var så min skole dag..

Hvis nogen har nogen spørgsmål om hvordan skolen er i USA osv, er i meget velkomne til at spørge. der findes ingen dumme spørgsmål :).

Saturday, July 2, 2011

saying bye.... forever?? No way!

Søndag d. 26 juni var det tid til mit goodbye party.
Janina, Carla & jeg holdte det sammen, da vi har nogenlunde de samme venner. vi havde inviteret omkring 100 mennesker, og 70 mødte op så det var nu meget vellykket. vi holdte det hjemme hos mig. der var en masse mad, og folk hyggede, snakkede, spillede spil osv.
Inden folk kom var jeg nu rimlig cool og troede det hele nok skulle gå hen og blive okay. men 5 minutter inden folk kom, sad vi alle 3 og snakkede og vi sad alle med tårene i øjne... Da jeg indså at det her var sidste gang jeg nok kom til at se nogle af de her fantastiske mennesker som havde har været med til at gøre de sidste 10 måneder helt fantastiske.
Da vi sagde farvel til den første, som jeg næsten ikke kendte var jeg lige ved at græde. og siden da blev det bare slemt med nogle af dem som jeg sagde farvel til.
En af mine veninder som jeg altid har det sjovt med og er rigtig tæt på, men vi hænger næsten aldrig ud, brød fuldstændig sammen da vi sagde farvel også begyndte jeg bare at stor tude...
resten af aftenen var stadig sørgelig og det var bare yeah underligt.... de sidste tog hjem klokken halv 11 om aftnen... jeg havde det rigtig dårligt og min mave gjorde bare så ondt. det var en virkelig underlig føelses.. at vide at jeg har sagt farvel til nogle af mine vildt gode venner og jeg ved ikke hvornår jeg skal se dem igen, er en vildt underlig føelselse der bare ikke kan beskrives, men som gør så forfærdeligt ondt.

Mandag stop jeg op og pakkede..... og jeg har bare alt for mange ting jeg vil ha' med hjem... men min værtsmor hjalp mig.... og vi fik pakket....måtte desværre tage nogle ting ud, som ikke var helt så vigtige at få med hjem.
Jeg var sammen med Alex i 2 timers tid, vi var ude i den her random butik, og var ude at spise frozen youghurt, og chillede lidt rundt i Rocky Hill. også fik jeg sagt farvel til ham, heldigvis uden tårer, det var dog rigtig hårdt, da han er en af mine bedstevenner herhenne..også havde han købt toystory 3, som farvel gave til mig hehe.
Efter var jeg sammen md Steve i 2 timers tid, også fik jeg min farvel gave fra ham. ja det kan vel godt siges at vi endte op med at vi datede heheheh...
Efter tog jeg min værtsmor, værtsfar og værtssøster ud og spiste på joey garlics, lækkert sted! også skulle jeg sige farvel til min værtssøster Sarah, ret så sørgeligt. Efter tog jeg hjem til Steve for en sidste gang, og sagde farvel til hans familie osv....
også tog jeg op til Carla, hvor Sarah, Denise, Evelyn & Mary var.. vi chillede bare lidt. og lige pludselig begyndte Sarah bare at græde også begyndte jeg at græde... og ved en 12 tiden sagde vi farvel. og det var utrolig hårdt. Carla begyndte at græde også begyndte Sarah at græde igen også begyndte jeg at græde. og lige inden mary trådte ind i hendes bil gav jeg hende et sidste kram og gav hende en tale også begyndte hun at stor tude... også sagde jeg farvel til Denise en sidste gang inden hun gik ind i hendes bil, og yeah det var bare hårdt. Så kørte Sarah og jeg , Evelyn hjem også stod jeg bare udenfor hendes hus og krammede hende i flere minutter og begyndte at græde og sagde farvel....
så kørte Sarah mig hjem, og hun parkerede bilen og vi kunne ikke kigge på hinanden også sagde vi farvel også sagde hun ej jeg følger dig op til døren.. så sagde vi farvel og det var bare så så så svært at sige farvel til sin bedsteveninde ... også begyndte hun at gå tilbage til hendes bil , også sagde ik kig tilbage.. og jeg blev ved med at kigge tilbage heldigvis kiggede hun ikke, også løb jeg bare ind a garage døren og lukkede den, så jeg ikke ville løbe tilbage til hende....
så sad jeg bare oppe på mit værelse og læste de breve folk havde givet til mig, og pakkede min carry on, imens jeg stor tudet, og bare vidste at det var et farvel.. eller et nu mere. vi ses igen, men hvornår det ved vi ikke.... Simpelthen så hårdt. jeg kom først i seng ved en 2 tiden.
tirsdag morgen stod jeg op allerede klokken 6 fordi jeg kunne bare ikke sove.... jeg gjorde mig klar og pakkede de aller aller sidste ting ned. sagde farvel til min hostdad, ja det var sørgeligt. men det var som om jeg bare ikke kunne få ind i mit hoved at jeg altså skulle hjem.
Efter gik jeg en tur med Steve, også sagde jeg farvel til ham... og det var stadig ikke gået op for mig at jeg altså skulle hjem og ikke blive her... men det var stadig hårdt at sige farvel til ham.. dog ingen tårer ...

hvordan resten af dagen og turen hjem gik skal jeg nok skrive om i et andet indlæg, en kommende dag..

men det her var godt nok 3 hårde dage for mig!! søndag var den hårdeste... det har været noget af det hårdeste igennem hele mit udvekslingssår og jeg havde aldrig regnet med at det skulle være så svært at tage afsked. men det var simpelthen næsten forfærdeligt. jeg var helt rundt på gulvet, røde øjne, ondt i maven og det hele.. men jeg fik gjort det - og er klar på et nyt kapitel i mit liv. det her er ikke mit sidste blog indlæg :-).

Friday, June 24, 2011

graduation & project graduation

Nå så torsdag d. 16 startede vores eksamner. bah.... så vi kom tættere og tættere på graduation.
mandag efter min sidste eksamen havde vi rehersal så vi fik afvide i hvilken rækkefølge vi ville skulle gå og øvede at gå mandag.
Det skal lige siges at på min skole er graduation udenfor, men hvis det regner bliver det flyttet indenfor, så vi skulle øve udenfor og indenfor - og ja det tog en evig hed så vi havde også rehersal tirsdag og det tog ca. 2 timer at gå igennem det fordi alle snakkede og klagede og lærene var ikke organiseret. onsdag vågnede vi alle sammen op og det styrt regnede om morgenen, og lyn & torden... ja det så bare ikke godt ud... vi skulle mødes på skolen klokken 11 om morgnen for at øve en sidste gang. vi kom aldrig udenfor for at øve fordi det bare regnede og regnede. De havde stadig til klokken 5 til at tage en beslutningen hvis vejret ville begynde at klare op kunne det godt ende med at være udenfor, men det så trist ud. og graduation indenfor er bare ikke det samme som udenfor, fordi alle fra skolen kommer og ser det osv... og da det er indenfor har man kun 4 billetter per. graduate fordi det er antal af stole der kunne være i auditoriumet. De havde heldigvis fået sat op et kamera system og fået sat en stor skærm op i gymnastik salen hvor dem uden billet kunne gå ind og følge med. Det skal lige siges at vi var den 50th klasse der graduated i Rocky Hill High School. cool huh.

Nååå men klokken blev 6 onsdag aften d. 22 ... vi mødtes alle, pigerne i hvide caps & gawns og drengene i blå. rigtig amerikansk... Der var vildt god stemning vi stod i en af gangene da vi ventede på at gå og lavede bølge hele vejen ned af gangen, folk råbte og skreg og sang... og efter langt om længe kunne vi begynde at gå ind. auditoruimet var fyyyyyldt og folk råbte og skreg da vi kom ind horn blev truttet i og ja det var en helt fantastisk føelse..
Vi sad oppe på scenen så vi fik sagt "the pledge of allegiance"(wooop yeah den har jeg lært herovre). vi holdte et minuts stilhed for en dreng som døde sidste år i et bus uheld som var på vores årgang.. og ellers begyndte cermonien. vores class president holdte tale, som var rigtig godt og fik folk til at græde hehe.. også 4 mennesker holdte tale som er inden under rocky hills skole system.. Den person som havde 2. highest grades, skulle så op og holde tale og jeg siger ja hold da op hvor var det sjovt. hele salen grinede og alle os elever grinede endnu mere. det var simpelthen så hysterisk morsomt, tårene trillede ned af mine kinder.. og efter ham kom den person som havde 1. highest grades og det var også en rigtig god tale :-). efter kom vores skole inspektør op og holdte tale til os som også var meget god. Alle seniors kor piger sang deres sidste sang og de seniors som var i skolens band spillede også en sidste gang..
og nu var det tid.... de begyndte at kalde os ned at få vores diploma ... da jeg gik ned af trapperne kunne jeg høre Mary der skreg mit navn og mine forældre, og sarah kæreste peter som er fra danmark råbte TILLYKKE på dansk hahaha.. så der blev heppet da jeg gik ned. det tog møg lang tid, de skulle sige 157 navne men det var nu også meget underholdende, fordi jeg var i 2. række så jeg kunne se ud og nogle forædlre gik helt amok hoppede og dansede i sædet og ja det var super fedt. Da alle navnene var blevet råbt op, da det tid til at flytte vores tassel fra venstre til højre, som vi alle gjorde på samme tid også fløøøøøj alle capsne rundt i luften og vi alle råbte og skreg og krammede.

Så klokken var ved at være 9 så cermonien varede omkring 2 timer. men det var ikke slemt kedeligt, det var bare ufatteligt varmt derinde.

Jeg følte nu ikke rigtig jeg havde graduated da jeg ligesom har 3 år med gymnaise derhjemme. Men det var en suuuuuuper fed oplevelse jeg er rigtig glad for at jeg fik oplevet det!!!!


På min skole har de noget der hedder project graduation - hele skolen bliver lavet om hvor der er et bestemt tema og der er mad og aktiviteret og de gør det her for at alle får en god slutning på deres graduation dag også det ikke ender i druk et eller andet sted. Så klokken 10:30 om aftenen kom vi alle tilbage på skolen. og da vi kom ind af døren WOOOOOOOOOOW. Det lignede ikke vores skole. hele lobbyen var lavet om en et slags club, med hvide sofaer en slags launch stemning, med en DJ, og en bar ej det var vildt fedt. resten af skolen var lukket af så vi måtte danse i 45 minutters tid, det var vel fint nok. imens gik de allerede rundt med mad osv..
men pludselig råbte de at om 5 minutter ville alt blive åbnet, så jeg stillede mig hen til gymnastik salen og de åbende døren og BAAAAAAAAAM. En stor hoppeagtig borg var derinde med en rutsjebane, 2 andre opputelige ting , og 2 andre hvor man kunne "slås" og en twister pude det var simpelthen så fedt, jeg var en af de første og løøøøb bare op på den stor hoppepude og fløj ned det var simpelthen så fedt. så efter at ha' prøvet lidt af hvert og se folk slås og konkurrer. var jeg godt træt, det var simpelthen så trættende og varmt.
Så jeg gi hen til vores cafeteria hvor de havde en masse mad, vi kunne få tattoos og de havde en photobooth maskine så fik taget nogle billeder. da klokken var 1 var det tid til hypnotisering.
så vi gik alle sammen ind i auditoriumet også alle dem var ville være frivillige skulle så gå op og hypnotiseren lavede nogle triks på os også valgte han så hvem der skulle op på scenen og mon ikke jeg blev valgt!!!!
Så gik vi igang i starten virkede det ikke på mig men pludselig gjorde det... efter en halvanden time "vågnede jeg op" og jeg havde ingen ide om hvad der foregik rundt om mig. jeg havde ingen ide om hvad der var sket og hvad jeg havde gjort. og om det føltes underligt jaaaa det gjorde det og jeg var så møg træt ..... og havde aldrig troet at det var muligt at blive hypnotiseret men ja det her var rigtigt..........jeg var ikke helt væk som nogle af de andre og nogle gange tog han nogle ned hvis det ikke virkede på en.... men jeg var helt sikker væk. jeg havde åbenbart danset rundt på scenen til en lady gaga sang.... ej det var så underligt!!! heldigvis var jeg ikke ´pinlig som nogle af de andre, fordi han ikke valgte mig lige så meget.. men ja det var underligt men en sjov oplevelse :-)...

Efter spiste vi bare mad og prøvede de forskellige ting .. klokken 4:30 om morgnen satte de vores graduation film på hvor billeder fra sportsevent og alle andre events fra de sidste 4 år og forældre havde sendt billeder ind fra når de var små osv... så det var meget sjovt at se :-).. det tog omkring 45 minutter og vi var alle begyndt at være rigtig trætte!! Så da filmen var færdige havde vi raffle tickets. ja den første fik så lige en IPAD!!! den næste fik en IPOD TOUCH og den sidste fik et Fladskærms tv. hvor viiiiildt er det lige!!! jeg gik ud af skolen klokken 5:30 om morgnen og det var lyst udenfor det var simpelthen så så så underligt og da evelyn og jeg kørte rundt var der bare ingen rundt på gaderene (sjovt nok), men det føltes så underligt fordi der altid er så meget trafik på hovedgaderne her i rocky hill og der var ikke et øje...


Men super fedt arrangement!!!! det var en rigtig fed måde at slutte graduation dagen på og de var fedt at have de sidste timer med en mase mennesker jeg nok aldrig kommer til at se igen.

det første farvel

lørdag d. 11 juni havde vi YFU orientazion og det var nu meget fint. vi snakkede om kultur chok vi måske får os når vi kommer hjem igen og hvordan vi kan forhindre at være helt rundt på gulvet når vi kommer hjem. og det er helt den samme procedure som da vi kom herhen. det gælder om at leve det sted hvor man er, også må man ligge folk herhenne fra lidt på hylden, og ikke snakke med det indtil man kommer sig over det......... Vi havde bonfire hvor vi lavede smores numsnums. og ellers sagde vi farvel til hinanden, mødet var rigtig kedeligt og nogle af tingene var så logiske også snakkede de om hvordan vi skulle være i lufthavnen osvosv.. Jeg troede jeg ville begynde at græde fordi jeg skulle sige farvel til mine venner og veninder, som er udvekslingsstudenter selvom jeg kun har set dem et par gange i løbet af de sidste 10 måneder, var vi alle rigtig tætte da vi alle stod i samme situation og det er bare underligt at vide at nogle af de her mennesker bor på den anden side af jorden, og det her var nok sidste gang jeg kom til at se dem...
 man
søndag d. 12 juni var det tid til at Sam skulle hjem. han er en udvekslingsstudent fra Bangladesh og boede hos Nancy & Rick sammen med Carla. Så han havde fået en rigtig tidlig hjemrejse men kunne ikke ændre det. så lørdag aften måtte jeg sige farvel og det var dog rigtig sørgeligt..... /::

Men sådan er det goodbyes er desværre en del af ens udvekslings år og man ved det lige fra starten når man kommer herhen. og når jeg tænker tilbage på alt det gode der er sket herovre og alle de gode minder jeg har haft med de forskellige personer, kan jeg ikke andet end at smile :-).

Wednesday, June 15, 2011

Sidste skoledag

mandag d. 30 august (ja min foedselsdag)
Klokken 7:00 moedte jeg op paa Rocky Hill High School sammen med 750 andre elever. jeg var syg, jeg havde jetlag og jeg var moeg forvirret og jeg kendte ikke et oeje!!! Flere gange den dag havde jeg bare lyst til at gaa hjem og graede og havde aldrig regnet med at jeg kunne sige at jeg havde bestaaet et skole aar i USA.
og her idag Onsdag d. 15 Juni sidder jeg og kunne graede over dette er min sidste normale skole dag paa Rocky Hill High School, og jeg kom igennem skole aaret. Imens jeg kener en masse mennesker, jeg havde aldrig troet at dette aar skulle blive saa succesful som det er gaaet hen og blevet.

i dag er min aller sidste dag hvor jeg har normale klasser. Imorgen torsdag starter de foerste eksaminer og tirsdag klokken 11:25 er min high school carrier officelt over.
Det er virkelig underligt at nogle af de her mennesker ser jeg for sidste gang i dag, det er ikke folk som jeg er taette paa, men folk som gaar paa skolen og som er en daglig dag for mig. Som altid ville sige heey Josie i gangene og smile til mig. folk som har vaeret der for mig og hjulpet mig igennem skole dage hvor jeg har vaeret forvirret pga det amerikanske skole system. som stadig ikke helt giver mening for mig. (skal jeg nok snakke om en dag).
Men saadan er det "ALL GOOD THINGS COMES TO AN END"  
Men slutningen ender helt sikkert godt. Jeg er dog ogsaa rigtig glad for at jeg naesten har ferie !!!!!! Da jeg virkelig har brug for det..

I morgen har jeg ikke skole fordi det er eksamen for 4&5 period og der har jeg studyhall & Gym class, saa man har ikke eksamen. Fredag, mandag & tirsdag har jeg 2 eksaminer hver dag. PUUUUHAAAA. jeg synes nu det er noget saa latterligt at jeg skal tage eksaminerne da de ikke taeller paa nogen som helst maade og har inge betydning for mig eller min karaktere..Saa jeg maa vel bare laese op og moede op og goere mit bedste. men samtidig er jeg glad for at jeg har mine eksaminer saa jeg kan sige farvel til folk og ikke behoever at goere det idag..

Alle seniors har den samme t-shirt paa i dag. Det er ikke ligefrem min ynglings t-shirt men saadan er det. Der er et stort 11 tal foran ogsaa har alle seniors skrevet deres navn. Saa der er blaa t-shirt over det hele idag i skolen hahah. jeg elsker den amerikanske school spirit.

I mandags gik Carla & jeg ned paa vores principals kontor og gav ham et Thank you card og et billed af Sam, Carla & jeg. Igaar gav vi et til vores guidance councler og han har nu hjulpet os rigtig meget saa vi fik et kram af ham hehe. Carla & jeg har den samme historie laerer men paa 2 forskellige tidspunkter paa dagen, saa vi havde en lille gave til hende og et kort, og det blev hun rigtig glad for. ogsaa gav vi vores fransk laere et kort. Det blev de alle sammen rigtig glade for :-).