Saturday, August 6, 2011

at være hjemme igen.

Nu har jeg været hjemme i en måned og 6 dage. og det hele har været lidt op og ned.. Lige da jeg kom hjem var jeg meget meget glad, og tænkte ikke helt så meget på alt det jeg lige havde forladt som har været mit liv de sidste 11 måneder. jeg var bare glad for at være hjemme. i mit eget hus. mit eget værelse. lækker dansk mad igen. danske veje. danske huse. danske biler. dansk mode. at tale dansk igen. at være dansk igen.. Jeg skulle virkelig vænne mig til at snakke dansk igen. Det var helt underligt. det føltes helt forkert. en af de første aftner sad jeg og så film med min mor, og kom helt ind i det engelske oppe i mit hoved, og tog mig selv i starte min sætning på engelsk.. og da jeg stod op om morgnen var min hjerne sat ind til engelsk, fordi jeg stadig drømte på engelsk. Det var noget så underligt. Flere ord har jeg ikke kunnet huske, eller en måde man siger til på. så det blev lavet om til engelsk..
men alt det med at være glad for at være hjemme var nu bare begyndt at blive noget så normalt igen. intet havde rigtig forandret sig derhjemme. alle vejene ligner hinanden. samme vejskilte. mit hus. et nyt skab i køkkenet og et nyt maleri i stuen? min far har flyttet og det har været den største forandring.
alt var jo bare det samme kedelige? tilbage til ikke at være enebarn mere og skulle skændes om pladsen i sofaen, og om fjernbetjeningen, hvem der skal tømme opvaskemaskinen.
alt var bare det hele samme som da jeg tog afsted for 11  måneder siden. Imens jeg var afsted og jeg snakkede med min mor sagde hun altid der intet nyt var sket. og det troede jeg altså ikke på... men næ Danmark, Hørsholm, min familie , mine venner. alt var bare det samme..
og det behøver ikke at blive set på en dårlig måde, det er rart at komme hjem til noget trygt og noget man kender, og at man ikke er ude over sin comfort zone..
Glæden ved at være hjemme var lidt forsvundet. ikke at jeg ikke var glad for at tilbringe tid med min familie, nu må i ikke forstå mig forkert. men der skete ikke noget nyt, som der næsten gjorde hele tiden i USA, nye oplevelser hele tiden..
Jeg savner Steve utrolig meget, og snakker stadig med ham. og sarah min bedsteveninde, snakker jeg også med. holder kontakt rimlig godt med alle mine fantastiske venner derover fra. men det er bare svært. svært på samme måde som det var at holde kontakt med alle her hjemme. og det må jeg bare vænne mig til. jeg kan kun være i et land af gangen. DESVÆRRE.
Jeg har mit amerikanske liv, amerikanske venner, amerikanske familie. også har jeg mit danske liv, mine danske venner, og min danske familie. intet er bedre end det andet. men jeg kan desværre ikke leve begge liv på samme tid.. det er lidt ligesom at have 2 liv..
Det har både været hårdt at komme hjem, men også helt vildt fantastisk.
Jeg savner helt sikkert USA utrolig meget, at det næsten er til at tude over... Jeg havde aldrig troet at det skulle være sådan en fantastisk tur jeg fik mig. og især ikke efter hvordan jeg havde det i starten derhenne... jeg troede jo at jeg kom hjem før tid og ikke kunne klare det. men jeg gjorde det :).

Jeg holdt sammenkomst for familie og tætteste venner 6 dage efter jeg var kommet hjem. det var så utrolig dejligt at se alle igen :). og folk var sig selv. og de fleste lignede sig selv. at se mine venner og giv dem et kæmpe kram efter ikke ha set dem i 10 måneder var også noget helt fantastisk.
9 dage efter jeg var kommet hjem, kommet mig over mit jetlag, en lille slags kultur chok og andre ting og sager, tog jeg til spanien, med min mor, 2 lillebrødre og min papfar. Hyggelig tur, dejligt at bruge noget tid med min familie igen :). Var hjemme i 2 dage og så lidt venner. også tog jeg til Sverige og Finland med min far og min lillebror. det var også en super hyggelig tur, og dejligt at være sammen med min farmand igen..og nu er jeg så tilbage igen.
Jeg fik ik set så mange af mine venner igen efter jeg kom hjem desværre. for de var alle på roskilde og før jeg fik set mig om var de alle på ferie igen eller jeg tog på ferie. så nu er det tid til at bruge de sidste 2 uger af min ferie på at se mine venner igen.
og jeg har ikke haft noget imod at jeg ikke fik set så mange i begyndelsen. Jeg skulle virkelig vænne mig til at være hjemme igen.. men at vide at mine venner stadig er sig selv, selvom de alle har startet ny skole og har fået nye venner - er de stadig sig selv, og alt var som da jeg tog afsted sidste August, det er jo helt fantastisk :).

Men ellers går alt ellers godt her for mit vedkommende :).